Specialklubben for Belgiske hyrdehunde

Avls- og sundhedsudvalget

 
Kommissorium for Avls- og sundhedsudvalget

Referat af møde i Avls- og sundhedsudvalget den 8. maj 2010 

Genetisk variation hos den belgiske hyrdehund

Øjenlysninger

Kollektive øjenlysninger 2012 - Inden øjenlysningen kan finde sted, skal der købes en rekvisition på Dansk Kennel Klubs hjemmeside:

http://www.hundeweb.dk/dkk/public/openIndex?ARTICLE_ID=1

Rekvisitionen medbringes til den øjenlysende dyrlæge, som efter øjenlysningen sørger for registrering af resultatet på hundeweb.

Epilepsi

Forskningsgruppen har hårdt brug for hjælp - læs mere her.

Forskningsprojekt: Epilepsi hos Belgisk Hyrdehund

Baggrund for epilepsiundersøgelsen

Epilepsiforskningsgruppen under Neurologisk Specialenhed ved Institut for Mindre Husdyrs Sygdomme, KU LIFE (tidl. Landbohøjskolen), oprettede i 2005 et forskningsprojekt, som har til formål at undersøge sygdommen epilepsi indenfor racen Belgisk Hyrdehund med fokus på Tervueren og Groenendael

Baggrunden for oprettelsen af projektet var, at der igennem de senere år - både fra danske og udenlandske opdrættere af racen - var rapporteret om, at epilepsi jævnligt konstateredes hos enkelte hunde. Denne tendens så ud til at være stigende, og derfor var det nu aktuelt at undersøge sygdommen og dens optræden hos racen.

Epilepsiundersøgelsen foregår i 2 faser

Fase 1: Fasen omfattede en registrering af, hvor mange af de danske hunde, som led af epilepsi. I 2005 udsendtes via Dansk Kennelklub (DKK) et spørgeskema vedrørende epilepsi til alle ejere af Tervueren og Groenendael registreret i DKK indenfor de seneste ti år. Resultaterne af denne undersøgelse er publiceret en artikel, som kan læses her: www.actavetscand.com/content/50/1/51

Fase 2: Denne fase er igangværende, og her vil udvalgte hunde med epilepsi blive tilbudt undersøgelse på Hospital for Mindre Husdyr, hvor vi også vil kunne støtte op omkring vejledning, diagnostik og behandling af sygdommen. Undersøgelserne vil her blive betalt af forskningsprojektet og er således uden omkostninger for ejeren, mens eventuelle behandlinger ikke er omfattet af projektets økonomiske rammer.

Fase 3: Denne fase er igangværende og omfatter arbejde med at forsøge at påvise det genetiske grundlag for arvelig epilepsi hos Tervueren og Groenendael. Vi indsamler blodprøver fra alle hunde med epilepsi! Alle interesserede må meget gerne kontakte projektleder Christina Gulløv, da hver eneste prøve er med til at højne chancen for, at vi kan identificere den genetiske årsag til sygdommen.

Vores målsætning

Undersøgelsens overordnede målsætning er at medvirke til at skaffe et overblik over forekomsten af epilepsi i racen og, såfremt denne forekomst er høj, at yde hjælp til at iværksætte foranstaltninger, som kan bevare en sund race i forhold til forekomsten af epilepsi hos hundene i fremtiden.

Epilepsiundersøgelsen er helt afhængig af, at danske Belgier ejere støtter projektet ved at tage kontakt til forskningsgruppen, hvis de har mistanke om, at deres hund har epilepsi.

Fortrolige oplysninger

Alle oplysninger vil naturligvis blive behandlet fortroligt, og hundenes identitet vil kun være kendt af forskningsgruppen. I det omfang resultaterne af undersøgelsen offentliggøres vil de enkelte hundes identitet ikke fremgå, idet alle hunde vil være anonymiserede

Forskningsgruppe

Undersøgelserne forestås af en projektgruppe bestående af dyrlæge ph.d. studerende Christina Hedal Gulløv og dyrlæge, Lektor Mette Berendt, Institut for Mindre Husdyrs Sygdomme samt dyrlæge, Professor i genetik Merete Fredholm, Institut for Basal Husdyr- og Veterinærvidenskab.

Projektets daglige leder er dyrlæge, Christina Hedal Gulløv, som kan kontaktes på chhg@life.ku.dk

Forskningsprojektet forventes foreløbigt at være aktivt indtil 2011.

På forskningsgruppen vegne

Christina Hedal Gulløv

Mentalbeskrivelser

Om mentalbeskrivelse

Forklaring på ønskeprofil

Skema med markeret ønskeprofil

Skema om forsikring og vaccination

Racespecifikke instruktioner

Udstillingsdommernes medansvar for racehundes sundhed

DKK's PKS-gruppe - (PKS står for profilering, kvalitet, sundhed) - har opdateret sit materiale om dommernes medansvar for racehundenes sundhed. Materialet hedder nu "Breed Specific Instructions", som også er navnet på tilsvarende materiale i andre lande, f.eks. Sverige og Holland.

Listen indeholder et udvalg af racer med specifikke problemer, som DKK ønsker at henlede dommernes opmærksomhed på. De problemer, der er beskrevet, er imidlertid uønskede i alle racer og er at betragte som ”alvorlige fejl” – også hvis de forekommer hos andre racer end de nævnte. For racen Belgiske hyrdehunde skal dommerne holde særligt øje med Ængstelighed og Tilgængelighed hos Tervueren.

Avls- & Sundhedsudvalget vil kigge nærmere på begrundelsen for, at Tervueren er kommet på listen, og eventuelt komme med forslag til tiltag, der kan være med til at forbedre temperament og tilgængelighed hos Tervueren.

Materialet består af:

Følgebrev til de racespecifikke anvisninger

Selve anvisningerne

Tilbagemeldingsblanket, som skal udfyldes af de dommere, som dømmer de racer, der nævnt i anvisningerne. Alle dommere som skal dømme Tervueren på SBH’s udstillinger, skal udfylde blanketten.

Etiske regler for opdræt i Dansk Kennel Klub

SPECIALKLUBBEN FOR BELGISKE HYRDEHUNDE FØLGER DKK'S ETISKE REGLER

1. Det påhviler enhver, der udvælger en hund til opdræt, at vurdere, om avlsdyret fysisk og mentalt er egnet til avl.
2. Det skal tilstræbes, at der i avlen kun anvendes hunde, der kan parre sig naturligt samt føde og opfostre hvalpe på naturlig vis.
3. En tæve bør ikke indgå i avlen, før den er fuldt udviklet.
4. En tæve bør maksimalt have 4-5 kuld i sin levetid – og sidste kuld i tævens 7. leveår. Efter 2 kuld bør tæven have en pause, så mindst én løbetid ikke udnyttes til parring.
5. Hunde med arvelige defekter må ikke anvendes i avl. Parringer, der har givet hvalpe med alvorlige defekter, bør naturligvis ikke gentages.
6. Parringer mellem individer nærmere beslægtet end fætter-kusine bør undgås.
7. Matadoravl, hvor enkelte hunde dominerer avlen inden for en race, bør undgås.
8. Så længe hvalpen er i opdrætterens varetægt, skal denne sikre hvalpene en fysisk og mentalt god opvkst, herunder en god prægning.
9. Det er opdrætterens pligt at give hvalpekøberne fyldestgørende oplysninger om forældredyrene og om racens egenskaber og behov. Læs evt. artiklen om hvalpetest i HUNDEN nr. 6/1996: "Klø hundehvalpen på maven".
10. Både opdrætter og hanhundeejer bør følge afkommets udvikling til voksne hunde og derudfra løbende vurdere deres avlsdyr.